Kort- og Matrikeltekniker, teknisk designer eller lignende søges

Kort- og Matrikeltekniker, teknisk designer eller lignende søges

Kort- og Matrikeltekniker, teknisk designer eller lignende søges
Sejr Landinspektør er en virksomhed med 18 ansatte. Vi står parat med den nyeste juridiske og tekniske viden inden for alle traditionelle landinspektøropgaver. Vi har til huse i en af Horsens flotteste bygninger i nye lokaler med stort, lyst kontorlandskab. Vi har en ledig stilling og søger en ny dygtig kollega, som kan arbejde selvstændigt og holde mange bolde i luften samtidigt. Vi er et team uden fastgroede traditioner og sætter pris på tillid og samarbejde. Vi vægter et godt og uformelt arbejdsmiljø, humor og et stærkt samarbejde med vores kunder højt.


Du bliver en del af Østjyllands stærkeste Landinspektørteam. Innovation, kvalitet og service er vigtige pejlemærker i vores hverdag. Du vil i høj grad være med til at sætte præg på din egen arbejdsplads og et lærende fællesskab. Vi har desuden kompetencer til at hjælpe med alle landinspektøropgaver som f.eks. udstykning, arealoverførsel, skelfastlæggelse, opmåling, kortlægning, samt rådgivning om byggeri og fast ejendom.


Hvad skal du lave
Dine opgaver vil spænde vidt indenfor udarbejdelse af matrikulære sager, myndighedsansøgninger, tegnearbejde i CAD, servitutter, ejendomskort, samt kontakt til myndigheder og kunder. Dagene er aldrig ens, ligesom opgaverne varierer meget i omfang og kompleksitet.
Afhængigt af din erfaring tilrettelægger vi et grundigt oplæringsforløb, hvor de kompetencer, som du ikke allerede besidder, vil blive tillært i det nødvendige omfang. For os er det vigtigste, at du er engageret og har et ønske om at udvikle dig, samtidigt med at den personlige kemi passer ind i vores eksisterende team af værdifulde medarbejdere.

  • Ansvar for egne sager og kontakt til kunderne
  • Mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag
  • Udfordrende arbejdsopgaver inden for det matrikulære og tekniske område
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone
  • En afvekslende arbejdsdag med mange typer af spændende opgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for at præge udviklingen i firmaet og for personlig og faglig udvikling.

Vi forventer, at du:

  • Er fleksibel, struktureret, serviceminded og har et godt humør
  • Kan bevare overblikket når det går stærkt og trives i et travlt miljø
  • Har flair for IT og kundekontakt
  • Er ansvarsbevidst, ambitiøs og resultatorienteret

Din baggrund er ikke afgørende, men kunne være en stilling som teknisk assistent/designer, kort- og matrikeltekniker, bygningskonstruktør eller lign. At du har nogle års praktisk erfaring fra landinspektørpraksis eller lign. vil være en fordel.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Steffen Sejr, Landinspektør og indehaver på tlf. 7564 6442 / mobil 40929413 / www.sejr-land.dk

Vi modtager gerne din ansøgning og CV pr. mail til: mail@sejr-land.dk

Sejr Landinspektør, Sønderbrogade 76, 8700 Horsens. Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse er efter aftale.

Alle ansøgninger og henvendelser behandles fortroligt.