Afsætningsplan med præcision
Står du overfor at bygge et nyt hus, en ny garage, en tilbygning til et eksisterende hus eller noget helt andet? Så får du brug for en god afsætningsplan, da det er noget du skal kunne dokumentere overfor eksempelvis kommunen.
Et byggeri er et stort projekt, som mange hyrer professionelle og fagfolk til at udføre, da det er vigtigt, at alle love og regler bliver overholdt. Men det er ikke kun i selve byggeprocessen, at lovene omkring bygningens fundament og tag kræves overholdt. Der er også kriterier, der skal være styr på, før byggeriet igangsættes. Der er for eksempel kriterier om grunden, skellet eller ledninger, der løber under grunden. Derfor er det vigtigt med en god præcis afsætningsplan.
Men hvad er en afsætningsplan egentlig?
En afsætningsplan bruges blandt andet af kommunen for at få indblik i, hvordan dit næste byggeprojekt kommer til at være placeret på grunden.
Afsætning af en bygning er således et kort, hvor der er målt præcist, hvor på grunden, huset eller tilbygningen skal være. På den måde er det klart for den, der kigger på tegningen, præcis hvor bygningen vil være placeret. På den måde kan man undersøge, om bygningen er placeret korrekt i forhold til de nærliggende skel.
Man kan også få at vide, om tegningen man har indleveret til rette vedkommende, er i strid med andre ting på grunden, som for eksempel boringer eller ledninger.
Derudover kan du også selv bruge afsætningsplanen, da den kan bruges til at grave efter, når du begynder udgravningerne til bygningen.
Andre vigtige elementer i afsætning af byggeri
Når du har fået din afsætningsplan, kan det være en god idé at få udarbejdet en identitets-, byggelinje- og servituterklæring (også kaldet en IBS-erklæring).
Denne erklæring er den der, i sammenspil med den udarbejdede afsætningsplan, er med til at sikre dig, at alle love og tinglyste servitutter eksempelvis er overholdt. Dermed kan man få at vide, om der er noget ved byggeplanen, der ikke overholder reglerne, inden man går i gang. På den måde kan man undgå at ende med et byggeri der står færdigt, før man bliver gjort bekendt med eventuelle overtrædelser af eksempelvis lokalplaner eller relevante love.
Hvorfor er afsætning af byggeri vigtigt?
Afsætning af byggeri er ikke kun vigtigt i forbindelse med, at der skal indleveres planer til kommunen, så der kan blive tjekket om alt er som det skal være.
Godkendelsen af afsætningen samt IBS-erklæringen er også din fremtidige sikkerhed og dokumentation for, at bygningen, på det tidspunkt, den blev opført, overholdt alle de pågældende regler og love. Derved kan du undgå eventuelle konflikter i fremtiden, hvis lovene i mellemtiden bliver ændret, og andre derfor mener at bygningen ikke er opført efter reglerne. Så kan man fremlægge bevis på, at bygningen er godkendt af myndighederne.
Hvis du har spørgsmål om afsætning af byggeri hos os, eller udarbejdelsen af IBS-erklæringen, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at hjælpe dig godt på vej med dit næste byggeprojekt.