Overvejer du opdeling af ejerlejlighed?
Har du en erhvervsbygning, bor i en andelsforening eller noget helt tredje? Og overvejer du at opdele din ejendom i ejerlejligheder eller vil du gerne vide om en opdeling er mulig ifølge ejerlejlighedsloven?
Uanset om du har besluttet dig for at lave en omlægning, eller blot har spørgsmål, så kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder der er for at opdele bygningen i ejerlejligheder. Sejr Landinspektør foretager opdeling af ejendomme i ejerlejligheder samt udarbejder anmeldelse af ejerlejligheder med fordelingstal og BBR areal. Hos os er du sikret professionel rådgivning gennem hele sagsforløbet.
I hvilke tilfælde er ejerlejligheds-opdeling muligt?
Der er flere tilfælde, hvori det kan lade sig gøre at omdanne eksisterende ejendomme til ejerlejligheder, hvis det ønskes. Beboelses- og erhvervsejendomme kan, hvis de opfylder ejerlejlighedslovens betingelser, opdeles i ejerlejligheder, som selvstændigt kan overdrages og belånes. På den måde kan lejligheden også renoveres og laves om som man ønsker, da bygningen overgår til ejerlejligheder og ejer derfor har fuld ret til at lave om i de respektive lejligheder.
Sejr Landinspektør forestår også opdeling af andelsboliger, som ønskes nedlagt og omdannet til ejerlejligheder. Dette kan ske hvis andelsforeningen ønsker det, måske grundet manglende samarbejde eller noget helt andet.
Der er altså utrolig mange typer af bygninger, der kan omdannes til ejerlejligheder, og en af dem, hvor det også er tilfældet, er eksempelvis plejehjem. På et plejehjem er bygningen allerede inddelt i boliger, og det kan overvejes, hvorvidt disse boliger skal udgøre en lejlighed. Det kan også være, at der eksempelvis skal være to plejehjemslejligheder til at udgøre én ejerlejlighed, efter plejehjemmet er lavet om til ejerlejligheder.
Hvordan foregår det?
Helt konkret, kan en ejerlejlighedsopdeling siges at være en proces, hvori en bygning opdeles i selvstændige lejligheder. Hos Sejr Landinspektør begynder vi sagsgangen med en indledende vurdering af, hvordan ejendommen kan opdeles ifølge bestemmelserne i ejerlejlighedsloven. Dernæst bedømmer vi i samråd med dig, hvordan opdelingen skal ske, da større enheder eventuelt senere kan opdeles yderligere.
Ligesom ved matrikulære sager foretager vi en opmåling af ejerlejlighederne med laserscanner, som giver en præcis opmåling af alle vægge og bygningsdele, som ligger til grund for arealberegningen og den endelige anmeldelse og fortegnelse.
Ved ejerlejlighedsopdeling bliver ejerlejligheden til en fast ejendom, der kan belånes og afhændes som andre faste ejendomme. Hvis du ønsker at overføre arealer mellem allerede opdelte ejerlejligheder, kan vi naturligvis også hjælpe dig med det.
Hvad er fordelene ved ejerlejligheds-opdeling?
Alt efter hvilken situation man står i, kan det være fordelagtigt at overveje, om man skal lave en ejerlejlighedsopdeling af en bygning. Tag eksempelvis andelsboligforeninger. I en andelsforening er beboerne i de forskellige lejligheder ofte nødt til at have med hinanden at gøre, og opretholde et godt samarbejde.
Det er nødvendigt, da der skal afholdes generalforsamlinger, bestyrelsesmøder samt at foreningens økonomi skal opretholdes. Alt dette, er noget som alle i foreningen mærker, hvis der ikke er styr på det. Man er derfor i en sådan forening utrolig afhængig af fællesskab og godt samarbejde. Men hvis samarbejdet ikke fungerer, og der ønskes en større grad af separation af lejlighederne og hvad der besluttes omkring dem, kan det være en idé at overveje ejerlejligheder.
Ved eksempelvis at omlægge en andelsforening til ejerlejligheder, opnår den enkelte andelshaver større frihed, og er ikke på samme måde afhængig af andre andelshaveres godkendelse, når nye byggeprojekter skal i gang.
Få professionel hjælp til opdelingen
En opdeling af eksempelvis en erhvervsejendom kan virke uoverskuelig at skulle inddele i ejerlejligheder. Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp, når man ønsker at inddele en bygning i ejerlejligheder.
Med rådgivning fra specialister og fagfolk, sikrer man sig samtidig, at alle love bliver overholdt i forbindelse med overgangen fra eksempelvis andelsboliger til ejerlejligheder. Der kan nemlig være mange forbehold man skal være opmærksom på, som man som almindelig forbruger ikke nødvendigvis er bekendt med. Men de kan ende med at give store problemer hvis de ikke overholdes.
Vi står klar til at vejlede jer i jeres videre forløb om omlægningen, og sikre at I kommer godt i mål med projektet. Så uanset om I ønsker en uforpligtende snak, eller allerede har en plan for udviklingen, så glæder vi os til at hjælpe jer.