Volumenberegning
Vi udfører fladenivellementer til eksempelvis digitale terrænmodeller og volumenberegning som projektgrundlag – både ved bygge- og anlægsarbejder og til brug for tilbudsgivning ved bortrømning af jord.
Vi udfører også volumenberegning i forbindelse med mængdeberegning i eksempelvis affaldsdepoter eller ved jordforurening.
Data kan leveres digitalt til brug for den videre projektering.
VOLUMENBEREGNING OG FLADENIVELLEMENT
Fladenivellement er bestemmelsen af udvalgte punkters højde eller kote over en kendt niveauflade, fx et vandret plan eller Dansk Normal Nul (DNN). Fladenivellement kan bestemmes ved flere typer beregninger, mens bestemmes i dag oftest ved fotogrammetriske metoder eller brug af GPS.
Fladenivellementer udgør grundlaget for volumenberegninger og byggemodning af grunde. Nivellement kan være en fordel både ved dybe afgravninger, hvor det senere kan benyttes som dokumentation for bund af sandpude. Nivellementet kan også fungere som dokumentation for mængder af bortfjernet eller tilføjet materiale i økonomiske tvivlsspørgsmål.
Volumenberegninger er tredimensionelle mål, hvor volumen af et givent materiales volumen indenfor et bestemt område bestemmes. Data fra målingerne benyttes til at kalkulere total- og delmængder af volumen. Forskellige datasæt kan tilbydes til brug for udfærdigelse af projektgrundlag. Det er vigtigt at opmålingsmetode, punkttæthed og overfladebeskrivelse udføres efter opgavens behov og nøjagtighed for at kunne beregne et korrekt volumen.
Inden for landmålingsopgaver benyttes volumenberegninger oftest til anlægsarbejder, hvor fjernelse og bortrømning eller påfyldning af materiale er nødvendigt for udjævning af grundstykket og byggemodning af grunde. Volumenberegning kan også dreje sig om kalkulering af råmaterialemængder eller ved behov for bortfjernelse eller påfyldning af materiale ved jordforurening eller affaldsdepoter.
DIGITALE TERRÆNMODELLER
Anlægs- og byggeprojekter kan ikke altid blot beskrives ved hjælp at flade tegninger og modeller på et papir. Med digitale data er det muligt at fremstille en 3D-model i større eller mindre kompleksitetsgrad, alt efter anlæggets behov. 3D-modeller gør det muligt at ‘se’ projektet, før det er bygget. Modellen kan vendes og drejes, så det er muligt at se den fra alle vinkler og få langt flere detaljer med, end ved en traditionel papirudskrift. Jævnfør Statsbyggeloven skal der fremstilles 3D-modeller i forbindelse med større anlægsarbejder. For at producere en 3D-model, er fladenivellement en nødvendig forudsætning.
3D-modeller kan både bruges til præsentation af projektet eller yderligere beregninger og analyser.
Den digitale terrænmodel er et godt grundlag for yderligere beregninger, og kan tilføjes flere lag med eks. bygningslag, bevoksningslag, tekniske lag m.m.
En 3D-terrænmodel sikrer optimal placering af byggerier, uanset om det drejer sig om enfamiliehuse eller større anlæg og byggerier.
Terrænmodellens nøjagtighed skal afpasse til formålet. Ved brug af terrænmodel til byggemodning af grund, bør afvigelser ikke være større end ca. 5 cm. i middelfejl for at sikre korrekte volumenberegninger.
Digitale terrænberegninger kan benyttes til mange forskellige formål, bl.a. byggesagsbehandlinger, støjberegninger og som grundlag for yderligere volumenberegninger, hvor terrænmodellen danner grundlag for overslagsberegninger af jordvolumen.
Terrænmodellen er en vigtig del af beslutningsgrundlaget for placering af bygninger og større anlæg af bevoksninger og grønne områder, så der tages hensyn til både geografisk beliggenhed og landskabsæstetik.
PROJEKTGRUNDLAG OG -BEREGNING
Projektgrundlaget beskriver de overordnede rammer og forventninger til bygge- og anlægsarbejders konsekvenser, ressourceforbrug, udgifter og gevinster. Et grundigt udført projektgrundlag, med præcise tal og målinger for fladenivellementer som grundlag for digitale terrænmodeller, volumenberegning og mængdeberegninger, er et nødvendigt grundlag for at vurdere projekters berettigelse før en analysefase sættes i gang.
Ansvaret for projektgrundlaget ligger sædvanligvis hos projektejer og/eller styregruppeformand uanset om der udføres ledningsregistrering eller andet. Projektgrundlaget laves ofte i flere detaljeringsgrader, hvorfor det er praktisk at have de nødvendige data digitalt tilgængeligt til uddrag i de nødvendige detaljeringsgrader.