HVAD ER EN LANDINSPEKTØR?
En landinspektør er en person, som arbejder med fysisk planlægning, jura, landmåling og kortlægning. Landinspektøren deltager sammen med arkitekter og ingeniører i større bygge- og anlægsarbejder og ved ændringer i fast ejendom.
Mange projekter bygger på landinspektørens opmålinger, kortlægninger, analyser og anbefalinger. Landinspektøren kan både sidde med arkitekt- og ingeniørarbejde, opmåling og indberetning af arealer og ledninger, udformning af lokalplaner, bygningsplanlægning, digitalisering af opmålinger og alle de juridiske forhold, der skal tages højde for. Landinspektøren kan derfor også fortælle, hvilke muligheder du har rent juridisk, hvis du ønsker at bygge nyt, bygge til eller sælge og udstykke jord.
En landinspektør har en lang uddannelse bag sig, der har klædt ham/hende på til alle aspekter af byggeopgaver: lige fra teknisk viden om opmåling, juridiske forhold og forhandling mellem parter. Landinspektøren har også viden om lokalplaner og skal tage højde for denne og miljøforhold.
Ud over alt dette kan landinspektøren også fungere som bindeled og kommunikere på tværs af de mange instanser, der skal involveres ved et nybyggeri eksempelvis eller fungere som mediator i nabostridigheder.
HVAD KAN EN LANDINSPEKTØR HJÆLPE DIG MED?
En landinspektør kan hjælpe, når du skal udvide din eksisterende bolig eller bygge nyt. Landinspektøren kan rådgive dig inden du går i gang med projektet og guide dig løbende gennem processen. Men det er ikke alt – en landinspektør kan nemlig være behjælpelig i utrolig mange situationer.
Her nævner vi blot nogle af de ting, vores landinspektører kan hjælpe dig med:
-
At opmåle land: det kan eksempelvis være, du skal have målt afstanden fra hus til skel, for at vurdere om der er plads til en tilbygning eller carport
-
At kommunikere mellem mange forskellige parter og skabe løsninger, der både tager hensyn til regler og økonomi
-
At fastlægge og ændre skel mellem ejendomme samt mægle i nabostridigheder
-
At opdele et hus til ejerlejligheder eller overflytte areal mellem eksisterende lejligheder
-
At hjælpe med planlægning og udstykning af grunde og arealer og udnytte dem bedst muligt
-
At omlægge jord mellem ejendomme
LANDINSPEKTØR FOR PRIVATE OG ERHVERV
Hos Sejr Landinspektør kan vi løse enhver opgave, uanset hvor stor eller lille den må være. Det betyder også, at vi ofte løser opgaver for det offentlige og for erhvervslivet. Opgaverne kan være alt fra udstykning, arealoverførsel, skelfastlæggelse og kortlægning til rådgivning om nybyggeri.
Vi kan løse opmålings- og afsætningsopgaver af enhver størrelse, og med det bedste opmålingsudstyr kan vi sikre dig, at vi løser dine opgaver hurtigt, nøjagtigt og effektivt.
For private løser vi ofte opgaver af mindre karakter. Det kan være, at du er uenig med naboen, om hvor skellet går, eller du ønsker at udvide sommerhuset. Det kan også være, du ønsker at dele indkørsel med naboerne, men er i tvivl om det juridiske. Alt dette og meget mere kan vi hjælpe med hos Sejr Landinspektør.
YDELSER TIL LANDBRUG
Når man driver et landbrug, er der utrolig mange juridiske forhold at tage hensyn til. Du vil støde på ord som landbrugspligt, randzoner, naturbeskyttelse og suppleringsjord.
Her kan landinspektøren hjælpe dig med blandt andet:
-
Rådgivning til køb og salg af både ejendom og jord
-
Hvordan man ophæver landbrugspligten
-
Hvilke regler der findes om fortrinsstilling til suppleringsjord
-
Ejendommens historiske forhold
-
Overførsel, sammenlægning og udstykning af areal
-
Rådgivning om randzoner og naturbeskyttelse
-
At foretage en opmåling i mark og på kort